Danske BOLIGadvokater er en landsdækkende forening med ca. 220 advokater, der alle besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. Et fagligt niveau, som bl.a. sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol. Foreningens medlemmer har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

En BOLIGadvokat er fuldstændig uafhængig. Når en BOLIGadvokat rådgiver om lån, finansiering, forsikring eller lignende, må han/hun ikke hverken direkte eller indirekte have en økonomisk interesse i resultatet af rådgivningen.

En BOLIGadvokat må naturligvis altid kun rådgive den ene part i en handel, da køber og sælger som udgangspunkt har forskellige interesser.

Hvis du føler dig presset til at skrive under på en købsaftale, før du og din BOLIGadvokat har haft mulighed for at gennemgå den og de øvrige papirer grundigt, så sørg for at få indføjet et advokatforbehold i købsaftalen.
 
Advokatforbeholdet er ikke automatisk med i købsaftalen. Du skal derfor selv sørge for, at advokatforbeholdet skrives ind i købsaftalen.
 
Et advokatforbehold skal skrives ind i selve købsaftalen og bør formuleres således:
"Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed".
 
Ved at anvende et advokatforbehold får du tid til at rådføre dig med din BOLIGadvokat om købet, selvom du allerede har skrevet under. Og du kan stadig nå at fortryde gratis.
 
BOLIGadvokaten kan herefter - inden for den aftalte frist - gennemgå alle papirerne og vurdere, om der er forhold eller vilkår, som bør undersøges nærmere eller forhandles. Beslutter du herefter, at du alligevel ikke ønsker at købe, koster det dig ikke andet end BOLIGadvokatens salær.


lynsøg
kontakt
Kogade 3
6270 Tønder
 
Telefon:
+45
 7472 3900
Fax.:
+45
 7472 4120
CVR nummer:
31489903
 
 
Åbningstider:
Mandag - torsdag kl. 9.00-16.00
Fredag kl. 9.00-15.30
Se mere om advokatfirmaet  HER
Nyeste: