Nørrefoldvej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder

Der er dømt landidyl for alle pengene på Nørrefoldvej 19 i Møgeltønder. Her kan I blive de nye ejere af denne velholdte villa, der tilbyder en smuk udsigt over marker og åbne vidder, en lukket nem have, og dejlig idylisk stemning.

Der er tale om en flot rødstensvilla i halvandet plan med hvidsprossede vinduer og fuldmurede gavle. Bag facaden ligger velfordelte kvadratmeter.

Stueplan byder på et køkken og to stuer i åben forbindelse. Her er masser af plads til middagsselskaber med gode venner og stille aftener på sofaen. Brændeovnen, trægulvene og den murede værnemagerbue sørger for varme og hyggelige rammer om disse dejlige stunder. I stueplan ligger desuden et nydeligt badeværelse, et bryggers og et fyrrum.

På førstesalen er der en charmerende atmosfære med loft til kip, blotlagte loftsbjælker og en lille hems. Her finder I et godt værelse samt en stor repos, og der er gode muligheder for at anlægge yderligere to værelser, så boligen tilpasses lige netop jeres behov.

Der er terrasseområder på to sider af huset, så I altid kan finde en plads i solen, og da haven vender ud mod en mark, kan I sidde ganske ugeneret. Haven er desuden nem at holde, så I kan bruge sommerdagene på at nyde den idylliske udsigt i stedet for at luge ukrudt. Så mens bøfferne syder over de varme kul, kan ungerne spille bold i haven, der er anlagt med græsplæne.

Møgeltønder er en aktiv by med fritidstilbud til alle aldersgrupper, og fra den fredelige adresse er der gåafstand til skole, børnehave og købmand.

Der er mange muligheder i denne dejlige villa - ring allerede i dag, og bestil en fremvisning.

Velkommen til Nørrefoldvej 19, Møgeltønder, 6270 Tønder.

Kontakt venligst Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.