Totalmoderniseret og arkitekttegnet 60'er-villa med perfekt beliggenhed i Tønder
På en af Tønders bedste grunde finder I denne fantastiske 60'er-villa helt centralt beliggende med gåafstand til by/centrum og indkøb. Grunden ligger stik syd, så I har sol hele dagen, og på den mere end 1.300 m2 store grund er der en stor og helt ugeneret have med plads til både leg og afslapning. Sælger har bygget en stor træterrasse, som fungerer optimalt sammen med 1-planshuset, og som gør huset større om sommeren. Villaen indeholder et lækkert køkken-alrum med spiseplads, en stor stue med plads til sofagruppe og hyggehjørner, 4 værelser (heraf 3 med indbyggede skabe med åbning i gangareal, så man opnår optimal indretning!), 2 badeværelser med brus, bryggers med egen indgang, entré og fordelingsgang.
Nyrenoveret i 2013, og huset fremstår fantastisk flot og helt up to date. Det udstråler en stil, man ikke finder i nybyggerier, og fokus har været på at værne 100 % om 60'er-stilen og den oprindelige arkitektur. Det flade tag og de gule sten er således bevaret. I forbindelse med renoveringen er der isat nye gulv til loft-vinduer, så I får et fantastisk lysindfald i alle rum. Desuden er der fra alrum og stue et fantastisk fint kig til haven.
Der er også lagt vægt på praktiske detaljer og energitiltag og at gøre huset så vedligeholdelsesfrit som muligt, bl.a. med Velfac vinduer i træ/alu. Overalt er der gravet ud til 40 cm's dybde og indlagt gulvvarme, som er behageligt for alle, bl.a. små børn, der kravler og leger på gulvet. Huset har genveks-anlæg, der giver et fantastisk indeklima i samtlige rum, og der er installeret centralstøvsuger. Ejendommen er godt isoleret, så selvom det er et ældre hus, er det energiklasse B - det fås ikke bedre.
Der er desuden kælet for feinschmecker-detaljer som Vola-armaturer i køkken og begge badeværelser, delta spot med mere. Sælger købte villaen i 2013 af dem, der byggede huset, og der er igennem alle år passet rigtig godt på det.
Med den centrale beliggenhed har I kun ca. 900 m til byen og ca. 700 m til indkøb. Byens skoler ligger i en afstand af ca. 1 km.
Velkommen til Nygade 31, 6270 Tønder.
Kontakt venligst Casper Fonnesbech Thomsen fra Advokatfirmaet Karen Marie Hansen & Anders C. Hansen på tlf: 7472 3900 eller 6067 3900 for fremvisning eller yderligere oplysninger.