






Ulriksalle 19, 6270 Tønder
Velholdt og velindrettet familievilla med stor garage
Med en god beliggenhed på et lukket vænge i et veletableret og børnevenligt kvarter finder I denne velindrettede villa i ét plan. Her bor I med grønne fællesarealer lige i nærheden samt kort afstand til skole, daginstitutioner, centrum og indkøbsmuligheder.
Ejendommen byder på en præsentabel indkørsel med belægning samt en garage på 47 m², der er opført i samme stil som villaen. Garagen har elport og rummer desuden et separat værksted på 23 m². I forlængelse af værkstedet er der en overdækning på 6 m², som er ideel til cykler og lignende.
Den lukkede have byder på to stenbelagte terrasser, hvoraf den ene er overdækket og måler 20 m². Herudover får I en læmur og en dejlig, solrig sydvendt have. Her kan I nyde solen dagen lang i sommermånederne, mens børnene boltrer sig på græsplænen.
Indenfor mødes I af en moderne planløsning med separat forældre- og børneafdeling, som begge har eget badeværelse. Boligen har to indgange, hvoraf den ene er overdækket og giver direkte adgang til bryggerset.
Villaen indeholder i alt fire værelser, to stuer, to badeværelser, spisekøkken, bryggers og entré.
Ejendommen er til- og ombygget i 2002 og opvarmes med elvarme, varmepumpe og pilleovn.
Kort sagt får I her en bolig med masser af plads, gode rammer for familielivet og en skøn beliggenhed. Kontakt os allerede i dag – vi glæder os til at vise jer boligen frem!
Mojn og velkommen til Ulriksalle 19, 6270 Tønder.



